Boligdata DK Boligmarkedet med gardinerne trukket fra.
Boligdata / Guider / Hvor tallene kommer fra, og hvornår de opdateres

Hvor tallene kommer fra, og hvornår de opdateres

Kilderne bag Boligdata - Danmarks Statistik, Finans Danmark, DAWA, Plandata.dk, DMI Klimaatlas og Danmarks Miljøportal - deres licenser, opdateringsrytme og hvad de ikke indeholder.

Alt på kortet er hentet fra offentligt tilgængelige, åbne kilder. Der er ikke noget skjult datagrundlag, ingen egne vurderinger og ingen modeller, der gætter på tal, som kilderne ikke har. Denne guide viser, hvor hvert tal kommer fra, hvor ofte det bliver hentet, og hvad der bevidst ikke er med.

Kilderne

De samme kilder står i sidefoden og i afsnittet "Om, kilder og ansvar" på forsiden. Bruger du tal herfra videre, er det kilden, der skal krediteres, og CC BY 4.0 kræver netop kreditering.

Hvor ofte tallene hentes

Siden henter automatisk fra kilderne en gang om ugen. Det betyder ikke, at tallene ændrer sig hver uge - hvor ofte de reelt bliver nye, bestemmes af kilden. Handelspriserne opgøres pr. kvartal og er mærket for eksempel 2026K1. Befolknings-, indkomst- og boligtal opgøres for de flestes vedkommende årligt og er mærket med et årstal. Lokalplaner ændrer sig løbende, i takt med at planer vedtages eller sendes i høring. Perioden står ved hvert tal i panelet, så du altid kan se, hvor gammelt et tal er, i stedet for at gætte.

Fremskrivninger er ikke målinger

Klimatallene skiller sig ud. De er fremskrivninger fra DMI Klimaatlas for perioden 2071-2100 under et højt udledningsscenarie (RCP8.5) - altså modelberegninger af et muligt fremtidigt klima, ikke observationer af vejret i dag. De skal læses som en sammenligning mellem områder under samme forudsætninger, ikke som en forudsigelse af et bestemt år. Jordforureningstallene er derimod registreringer: de viser, hvad der er kortlagt, og kortlægning er en proces, der kan være længere fremme i nogle kommuner end i andre.

Hvad der ikke er med

Når et tal mangler

Nogle områder står uden værdi, og det er en oplysning i sig selv. Enten er tallet ikke offentliggjort for området, typisk fordi grundlaget er for tyndt, eller også er området ikke omfattet af den pågældende opgørelse. Kortet viser dem i gråt og forklarer det i signaturforklaringen med feltet Ingen data. Vi udfylder ikke huller med skøn: et tomt felt er et ærligt tomt felt. Se at læse kortet og målene for, hvordan farverne bestemmes.

Rettelser

Finder du noget, der ser forkert ud, er den hurtigste vej at sammenholde med kilden - de fleste tal kan slås direkte op hos Danmarks Statistik eller i Plandata.dk. Er fejlen opstået her, tager vi gerne imod en besked på adressen i sidefoden.

Siden viser åbne data, som de er fra kilderne, uden garanti for rigtighed eller aktualitet, og den er ikke rådgivning.

Flere guider

Sådan læser du kvadratmeterpriser

Hvad en realiseret kvadratmeterpris er, hvorfor små boliger som regel ligger højere, hvorfor nogle postnumre står uden pris, og hvor lang tid tallene er om at nå frem.

Hvorfor priserne er forskellige fra kommune til kommune

Hvad der ligger bag forskellene mellem kommuner: beliggenhed og pendling, boligsammensætning, indkomst, byggeri og planlægning - og hvilke tal på kortet der belyser hvad.

Ejerbolig, andelsbolig og lejebolig

De tre danske boligformer forklaret - hvad du ejer, hvad du betaler, og hvordan de optræder (og ikke optræder) i de åbne data, som siden viser.

Sådan læser du kortet og målene

Kommune og postnummer, farveskalaen, de grå felter, enhederne og fanerne i panelet - en gennemgang af, hvordan kortet på Boligdata skal læses.